ØRBÆK BRYGGERI

Telefon +45 65332111  /   LINKS:  NATURFRISK

ØLLETS HISTORIE

DEN TIDLIGE OLDTID

 

Øl er en af de ældste og første alkoholiske drikke, som mennesket har produceret. Øllets historie kan følges 6.000 år tilbage i tiden, og man mener endda, at øllet blev brygget første gang i Mesopotamien for ca. 10.000 år siden.

Det er uvist, hvordan man fandt ud af brygning (gæring) af denne alkoholiske drik, men teorien går på, at det skete ved en tilfældighed.

Formodningen er, at man har haft en krukke stående med brød eller korn, hvori der var kommet vand, og en spontan gæring var påbegyndt. Da man herefter drak af væsken, blev man opstemt (beruset), og på denne måde var en ny magisk drik opstået.

 

Det gamle sagndigt ”The Epic of Gilgamesh” er måske den ældst nedskrevne historie på jorden, dateret til 2100 år før vor tidsregning.

Den kommer til os fra det gamle Sumeria og var nedskrevet på 11 gamle lertavler i Babylon. Gilgamesh var sumerisk sagnkonge i bystaten Uruk og hovedperson i det babyloniske Gilgamesh-epos. Historien går på, at han var to tredjedele gud og kun en tredjedel menneske. Det siges også, at han byggede bymuren omkring Uruk, og at han efter sin død blev dommer og konge i underverdenen.

 

Brygkunsten bredte sig, og man ved i dag, at man på den tid bryggede mere end 20 forskellige typer af øl (barley wine), som man endda eksporterede til Ægypten, hvor ølbrygning senere blev udbredt.

 

En ca. 4000 år gammel stentavle med hieroglyfer fundet i Ægypten i 1981 beskriver, hvordan man bryggede den tids øl. Tavlen viser tegninger med byg, fremstilling af brød (brødbagning), brød der smuldres i vand (som indmæskning), som ender med at blive til en drik, der gør folk glade – en guds gave til menneskeheden. I det gamle Egypten blev brygning af øl højt værdsat, og øl indgik som en del af den daglige diæt.

Øllet blev drukket i ølhuse af krukker med lange sugerør, og det menes, at det var regeringen, som havde monopol på bryghusene og tilmed opkrævede afgifter af det bryggede øl. Man kan heraf konkludere, at det afgiftssystem, som vi kender i dag, på den måde har sine rødder langt tilbage i tiden. Ud over, at øl fungerede som en drik, blev den også benyttet som medicin. Et medicinsk dokument skrevet 1600 år f. Kr. beskriver 700 recepter, hvoraf der i de 100 indgår ordet øl. Ved begravelsen af de ægyptiske konger og dronninger var der altid mad og øl med i gravkammeret, så den afdøde havde forplejning i det hinsides.

 

 

BRONZEALDEREN

NORDEN

 

Også i bronzealderen år 1000 til 1300 f. Kr. kendte man til at brygge alkoholiske drikke. Ved fundet af Egtvedpigens grav fandt man bevis for eksistensen af en gæret øltype, brygget med hvede, tyttebær, porse og honning. Porsen har givet drikken en snært af bitterhed, som vi kender det fra humlen. I det gamle nordiske heltekvad Eddaen omtales øl flere gange, blandt andet af Odin.

Heltekvadet lyder: "Drukken blev jeg. Jeg blev døddrukken, da jeg var hos den vise Fjalar. Det allerbedste ved øllet er, at en rus ikke er evig."

 

ØLLETS VEJ TIL EUROPA

KELTERNE OG GERMANERNE

 

Øllet fandt vej til Europa ca. 4000 år f. Kr. ad 2 ruter - gennem Østeuropa og gennem Middelhavs-regionerne. Europa var på det tidspunkt dækket af store skovområder, og det kan godt tænkes, at man på det tidspunkt fremstillede andre alkoholiske drikke af f.eks. honning og vilde bær.

 

Bryghåndværket har uden tvivl fået sin udbredelse ved samhandel over Middelhavet. Hvede og byg var afgrøder, som man ikke kendte i datidens Europa. De blev bragt hertil fra Mesopotamien, og de gamle afgrøder som rug og havre blev til dels erstattet af disse, efterhånden som landbrugsområderne voksede.

 

Øl blev brygget i det gamle Grækenland og i Romerriget i flere tusinde år og var utroligt populært, før vinen tog over, og det efterhånden blev betragtet som ufint og barbarisk at drikke øl. Vinen fik en central rolle, da Romerkirken foretrak den til sine kirkelige ritualer og handlinger. Blandt de germanske stammer blev øllet derimod betragtet som en guddommelig drik, og i de nordligere regioner, hvor man ikke kunne dyrke vindruer, bredte ølbrygning sig, og markerne blev tilsået med byg og hvede.

 

Omkring 800 f. Kr. kom øllet til Tyskland ifølge historien. Det var i den tidlige Hallstatt-periode, at gravfund nær den moderne by Kulmback viste, at kelterne drak øl. Øllet var brygget af en blanding af byg, hvede, honning og forskellige urter.

Selvom øllet havde status af at være en barbarisk drik, og romerne var et pragmatisk folkefærd, blev der i grænsebyerne, som lå op til Germanien og hvor der levede en blanding af keltere, romere og germaner, alligevel opført mange bryggerier. Det var almindeligt, at romerske legionærer også drak øl, selvom det kun var i nødstilfælde, og når de var løbet tør for vin.

 

MIDDELALDEREN

OG KIRKEN

 

Da Romerriget faldt, blev Europa kastet ud i en flere hundrede års lang kaotisk periode, hvor den romersk-katolske kirke og de forskellige klostre, som bredte sig ud over store dele af Europa, fik stor betydning for øllet. Selvom Romerkirkens præference var vin, blev det alligevel klostrene, der blev en vigtig faktor for udbredelsen af øl.

 

Mange klostre havde deres egen urtehave og deres eget bryggeri. Hvor øllet tidligere var tilsat forskellige urter og bær, mener man, at det var munkene, som tilføjede humlen til øllet og derved gjorde den bitter. Samtidig sørgede humlen for en konserverende effekt, som gjorde, at øllet kunne holde sig i længere tid uden at blive dårligt.

Munkene og nonnerne nedskrev deres erfaringer med ølbrygning. De første nedskrevne erfaringer stammer fra år 1079, hvor abbedissen Hildegard af Bingen ved Benediktinerklosteret i Rupertsberg nedskrev sine opskrifter til helbredelse af mange forskellige sygdomme ved hjælp af urter. Hun beskriver humleplanten som en vigtig ingrediens i ølbrygningen og dens konserverende effekt i klosterets øl.

 

Klostrene havde en forpligtelse til at give de rejsende husly og forplejning. Munkene serverede derfor øl, som de selv bryggede. Da der på den tid var mange pilgrimsrejsende og dermed brug for anselige mængder af øl, udviklede munkene med tiden den simple ølbrygning til en forfinet bryggeteknik med urter og humle.  Øl i klostrene var delt ind i tre kategorier: Det fine øl (stærk øl) til de fine folk, det næstbedste øl til munkene selv, og det dårligste og simple øl til pilgrimme og andet godtfolk.

 

Den mytologiske ølkonge Gambrinus sætter et stor præg på ølbrygningen. Han aftegnes siddende overskrævs på et ølanker med et skummende krus øl i hånden. Der er stor tvivl om, hvem han i virkeligheden var, og hvor han levede. Der er flere teorier, men en går ud på, at Gambrinus var den burgundiske hertug Johan den Frygtløse. I det 15. århundrede skulle han have fejret en militær sejr med en fest, hvor øllet flød i floder. De første skrifter om Gambrinus dukker op første gang i Nürnberg, hvor digteren Burkart Waldis i 1543 skrev et hyldestdigt til Gambrinus. Selv om Gambrinus' eksistens ikke kan bevises, står han i dag som symbol på det øl, vi drikker  i vore dage.

Kong Gambrinus skulle have beskrevet, hvordan man brygger øl, og at man kun måtte benytte malt (korn), humle, gær og vand.

Gambrinus' forskrifter blev hurtigt udbredt og dominerende i hele Europa. I Tyskland blev der allerede i 1500-tallet nedskrevet de første love om, at bayersk øl kun må brygges med disse ingredienser. Denne lovgivning er stadig gældende i Tyskland i dag og er kendt som den tyske Reinheitsgebot.

 

I den sene middelalder fra år 1200 og op til 1600 havde øllet sit helt store gennembrud, og bryggerierne begyndte at etablere sig i de fleste byer over hele Europa. Øl var en stor del af dagligdagen på den tid. En af grundene var bl.a., at man spiste kød og fisk, som var nedsaltet for holdbarhedens skyld. Den salte mad, sammen med det forurenede drikkevand, gjorde, at det var nødvendigt at drikke øl, hvilket også blev gjort i rigelige mængder.

ØLTYPER

DE TRE GRUPPER

 

Øl kan deles op i tre grupper, der fordeler sig på overgærede øl, undergærede og spontant gærede øl.

 

De overgærede øl er den type, hvor gæren stiger op til overfladen under gæringen, hvorimod gæren ved den undergærede type falder til bunds.

 

Den sidste type er den spontant gærede øl, hvor gærsporen selv finder vej til urten og starter en gæring. Gærsporen er ofte den samme, som er i lokalet eller på de redskaber, man benytter på bryggeriet.

 

Overgæring foregår typisk ved en forholdsvist høj temperatur på mellem 15 og 24 grader. Overgærede øl er ofte mere frugtagtige i smagen med noter af banan, blomme, citron m.m.

Undergæring af øl sker ved lavere temperaturer på mellem 12 og 14 grader, og disse øltyper udvikler ikke de samme frugtagtige noter som ved overgæring, men derimod en mere let og ren smag.

 

Af overgærede øltyper kan nævnes alle slags ale, f.eks. brown ale, pale ale, India pale ale, weissbier, trappistøl, stout, altbier, porter, m.fl.

 

Af undergærede typer kan nævnes alle pilsnertyper, lagerøl, schwarzbier, Dortmunder, bock m.fl.

 

BROWN ALE

BLØD OG RUND SMAG

 

Brown ale er betegnelsen for den oprindelige gamle engelske øltype, som man bryggede første gange for flere hundrede år siden.

Øllet var med lavt alkoholindhold og kunne bedst sammenlignes med den danske hvidtøl.

 

I dag brygges der i England og rundt om i verden en lang række brown ale typer, i spektret fra lys brun til mørk. Alkoholprocenten ligger i dag på 4-6%. Brown ale er typisk en meget maltet øl med blød og rund smag og begrænset bitterhed.

 

Ud over, at det er en dejlig øl at drikke, er brown alen særdeles velegnet til mange typer af mad, samt til marinering af kød, til brug i saucer, ølsirup o.lign.

ER ØL SUNDT?

HVORFOR KAN ØL VÆRE SUNDT?

 

Et ordsprog siger: ” Øl er godt og øl er sundt – derfor drikker vi det året rundt”.

 

Med hensyn til et moderat ølforbrug har forskere fundet ud af, at øl kan have en forbyggende virkning på hjerte-/karsygdomme, nyresten, kræft, knogleskørhed m.m., fremhæver den britiske professor James Oliver.

 

Det har i mange år været accepteret, at vin har possitiv effekt på helbredet i moderate mængder.

Det er derfor glædeligt, at men kan fremlægge resultater, der også kan konkludere, at øl kan være sundt.

 

Forskere har på et videnskabelig symposium i Bruxelles fremlagt forsknings resultater der påviser, at øl har en række helbredsmæssige fordele, som andre alkoholiske drikke ikke har. På symposiet deltog 8 læger og forskere fra blandt andet Storbritannien, Belgien, Tyskland, USA og Danmark.

 

Undersøgelserne er, er lavet med et dagligt dagligt, moderat forbrug af øl i forbindelse med mad og et dagligt indtag på mellem en og tre flaskeøl om dagen. Resultaterne man er nået frem til, er lavet af uvildige forskere og er således ikke et forsøg fra bryggeri-organisationer om at påvirke befolkningen til at drikke mere øl.

 

Hvorfor kan øl være sundt? B-vitaminer fra byg samt et stof der hedder folat, kan gå ind og beskytte mod hjertesygdomme, de opløselige fibre også fra byggen, kan reducere kolesteroltallet.  De naturlige antioxidanter i humlen og malten, kan forebygge kræft og silicium indholdet i øl kan beskytte knoglerne mod knogleskørhed. Viste Du at vin feder mere end øl!

 

En række videnskabelige undersøgelser viser, at vin faktisk feder mere end øl. Drikker man en til tre øl om dagen, som en del af en sund livsstil, vil det sandsynligt give nogle sundhedsmæssige fordele.

 

Men dagligt indtag af øl, gør det ikke alene. Der skal være en god sammensætning af kosten, med masser af frugt, grønt og daglig motion.

HUMLE PÅ FYN

OG HUMLENS HISTORIE

 

Vidste du, at humlen var meget værdifuld på Fyn før i tiden? At den var så værdifuld,at den blev et naturligt symbol for Fyn?

Du skal bare kigge på Fyns Amtvåbenskjold for at se det – i Fyns Amts våbenskjold indgår nemlig tre guldbelagte humleblade.

 

Humlens historie kan sporestilbage til 1100-tallet, hvor den især blev dyrket i klosterhaver. Humlen blev brugt mod forskellige sygdomme; humle rensede betændte sår, kurerede hovedpine, lindrede gigtsmerter, modvirkede søvnløshed, kurerede syge tænder og kunne fordrive ondskab i folk.

 

 Kloge Søren fra Frørup behandlede for eksempel bulne fingre med humleafkog, og varme humleomslag lindrede smerter ved hekseskud. Selvom humlen blev brugt til en masse helbredende formål, blev den dog hovedsageligt anvendt til produktion af øl.

 

Humlen var dengang en yderst værdifuld vare – et pund humle var ligeså meget værd som et pund smør. Humlen var også eftertragtet, da den kunne og stadig kan tilføre mad en lækker smag. Men det var kun de velstillede, der havde råd til at anvende humle ved madlavning. De fattige måtte nøjes med malurt.

 

Efterhånden begyndte almindelige mennesker at dyrke den værdifulde plante i deres egne haver – og dyrkningen blev ofte opmuntret af konger, rigsråd og herremænd.

 

Dengang lejede langt de fleste bønder jord af herremænd. Lejen af jorden var fastsat til en tiendedel af indkomsten på afgrøderne. Og da herremændene ofte var pengebegærlige, tjente de flest penge på, at bønderne dyrkede humle frem for mange andre, mindre værdifulde afgrøder.

 

Det forlyder for eksempel, at bønderne i Brenderup i slutningen af 1800-tallet solgte for omkring 6000 rigsdaler humle, hvilket vil sige, at herremændene kunne skrabe cirka 600 rigsdaler til sig. Det var en del penge dengang. Med humlens værdi i baghovedet var det måske ikke så mærkeligt, at herremændene i mange tilfælde pålagde bønderne at dyrke den.

 

Så ikke alt ved humlen var guld og grønne skove. Dertil kom, at humlen var så eftertragtet, at folk stjal for at få fat i de eftertragtede knopper af humlen – og hvis de blev opdaget, blev de lagt i halsjern til skue for byens befolkning. I byloven fra Svendborg i 1619 straffes ulovlig indsamling af humle med tre timers halsjern, og børn blev straffet med slag på ryggen af et ris.

 

Op gennem 1800-tallet var humledyrkningen på Fyn så vigtig, at skolegang blev tilsidesat af arbejdet med at pille humleknopperne af rankerne. Det forlyder endog, at skolebørn i 1860 fik fri fra skole for at hjælpe med humlehøsten.

 

På den tid var øl ikke forbudt for børn under 16 år – tværtimod tog børn sig ofte af den færdige drik. Ja, helt op til århundredeårsskiftet drak mange børn helt ned til otteårsalderen øl morgen, middag og aften. Det skal dog siges, at der oftest var tale om tyndt øl (hvidtøl), hvor der højst var 2 % alkohol i.

 

Men det var ikke kun mellem bønder og herremænd, at der var kamp om humlen og de penge, som den indtjente. For eksempel rejste de fynske humlekræmmere til mange dele af landet for at sælge humle – humle, som der ofte var blandet med enten brugt humle eller med tørrede humleblade. Dengang var det en ganske velkendt talemåde, at fynboerne solgte dobbelt så meget humle, som øen kunne producere, når hjemmeforbruget var trukket fra.

 

Tilsammen bevirkede humlens værdi, at humlen blev en væsentlig bestanddel af hverdagen. Selv den almindelige overtro blev påvirket af humlen; det forlød, at hvis det ved kyndelmisse blæste så kraftigt, at en humleknop blæste fra døren til laden, så ville der blive fodermangel det år.

 

Humlens værdi varede dog ikke ved, da såvel bryggerierne som forretningerne ved århundredeskiftet begyndte at foretrække importeret humle. Den importerede humle blev anset for at være mere aromatisk og mindre bitter end den humle, som blev dyrket i vores forholdsvise kolde klima.

 

Men selv den dag i dag kan humlens betydning spores i vores sprog. Hvem kender ikke talemåden ”Det er humlen ved livet ”

 

Det er altså ikke kun humlen ved livet, der har medført, at humlen findes i forgyldt udgave på Fyns Amts våbenskjold. Humlen i våbenskjoldet skal snarere betragtes som et symbol på en del af Fyns ucensurerede historie.

 

Men vi bruger humlen med ren samvittighed. Og af høj kvalitet. Drik produkter fra Ørbæk Bryggeri med god samvittighed!